MOUNT KØBENHAVN - FUGLEMENNESKER OG OPLEVELSESKULTUR MELLEM UTOPI OG DYSTOPI.
I et land uden høje bjerge (rigtig gættet: Danmark) har debutant Kaspar Colling Nielsen litterært set opført et gigantisk bjerg, kaldet Mount København. Alene navnet emmer af storhed, og storhed findes på alle planer i bogen, der har taget navn efter bjerget.
Det er en usandsynlig vellykket og velkomponeret sag, der med et fast greb om formen giver den modtagelige læser en oplevelse, der sniger sig hen i nærheden af noget Svend Åge Madsen´sk.
Mount København – bjerget, ikke bogen – er et 3500 m højt bjerg, der overflademæssigt matcher et område på størrelse med Bornholm. Det er placeret på Avedøre Holme, og det har taget 200 år at opføre. En sådan kolos har naturligt nok bidraget til visse ændringer i den danske natur, men langt hen ad vejen er bjerget ubetinget en succes, og bogens personer sætter ikke spørgsmålstegn ved dets tilstedeværelse… og det gør man i øvrigt heller ikke som læser.
De 17 fortællinger, som bogen består af, er hver især indledt af en faktuel (faktuel på bogens præmisser, forstås) oplysning vedrørende bjerget. På dén måde bliver det bjerget, der genererer de ideer og indfald, som personerne omkring det får. Eller sagt på lomme-filosofisk vis: Miljøet påvirker individet i en sådan retning, at individets handlinger bliver en spejling af og kommentar til miljøet selv. Det er meget flot gjort!
Kaspar Colling Nielsen har med sin debut formået at skabe troværdige portrætter af så specielle skikkelser som eksempelvis fuglemenneskene, den magnetiske Flemming Aksel Møller, kompost-krabben Anders Nielsen og Thorkild, der ender med at bruge formuer på at fodre rumvæsner. Men af uransagelige årsager forekommer det på ingen måde hverken søgt eller urealistisk – snarere både tankevækkende og underholdende.
På Performance har vi arbejdet med romanen og eleverne har lavet en performance baseret på bogen i fortolkning. Her kan du i uddrag se performance fra disse fortolkninger. Eleverne havde lidt over en time til at skabe disse værker - fra idé til performance. Eleverne lavede både fysisk-ekspressive udtryk, dukketeater, og improteater over teksten, inddelt i kapitler.
Det er en usandsynlig vellykket og velkomponeret sag, der med et fast greb om formen giver den modtagelige læser en oplevelse, der sniger sig hen i nærheden af noget Svend Åge Madsen´sk.
Mount København – bjerget, ikke bogen – er et 3500 m højt bjerg, der overflademæssigt matcher et område på størrelse med Bornholm. Det er placeret på Avedøre Holme, og det har taget 200 år at opføre. En sådan kolos har naturligt nok bidraget til visse ændringer i den danske natur, men langt hen ad vejen er bjerget ubetinget en succes, og bogens personer sætter ikke spørgsmålstegn ved dets tilstedeværelse… og det gør man i øvrigt heller ikke som læser.
De 17 fortællinger, som bogen består af, er hver især indledt af en faktuel (faktuel på bogens præmisser, forstås) oplysning vedrørende bjerget. På dén måde bliver det bjerget, der genererer de ideer og indfald, som personerne omkring det får. Eller sagt på lomme-filosofisk vis: Miljøet påvirker individet i en sådan retning, at individets handlinger bliver en spejling af og kommentar til miljøet selv. Det er meget flot gjort!
Kaspar Colling Nielsen har med sin debut formået at skabe troværdige portrætter af så specielle skikkelser som eksempelvis fuglemenneskene, den magnetiske Flemming Aksel Møller, kompost-krabben Anders Nielsen og Thorkild, der ender med at bruge formuer på at fodre rumvæsner. Men af uransagelige årsager forekommer det på ingen måde hverken søgt eller urealistisk – snarere både tankevækkende og underholdende.
På Performance har vi arbejdet med romanen og eleverne har lavet en performance baseret på bogen i fortolkning. Her kan du i uddrag se performance fra disse fortolkninger. Eleverne havde lidt over en time til at skabe disse værker - fra idé til performance. Eleverne lavede både fysisk-ekspressive udtryk, dukketeater, og improteater over teksten, inddelt i kapitler.
KONTRAFAKTISK – Hvad nu hvis…
Kaspar Colling Nielsens roman, Mount København er bygget på en kontrafaktisk præmis. ”Hvad nu hvis”, altså et hypotetisk scenarie.
Kontrafaktisk’ er en undersøgelse af ’hvis så’-tilstande: Hvis nu Danmark engang tappert brød ud af sin pandekageflade middelmådighed, ved at vi lod bygge et kolossalt højt bjerg, hvad så? Det er denne lige så enkle som perspektivrige idé, Kaspar Colling Nielsen (f. 1974) – der er en blanding af filosof og marketingmand avlet ude på Copenhagen Business School – lader fungere som rampe for sine sytten debutfortællinger.
Derfor har vi også stillet os selv nogle kontrafaktiske udsagn og kontrafaktiske spørgsmål på Performance
Kontrafaktiske udsagn:
Hvis der var et bjerg i København ville jeg…
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg klatre på det.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg stå på ski på det.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg op på toppen!
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg nøgenløbe op af det.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg stå og kigge ud på verden i miniature.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg tage på skovture sammen med mine venner
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg Tracke og filosofere
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg bygge en hule på toppen.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg være rimeligglad for jeg kommer ikke særlig tit i København.
Kontrafaktiske spørgsmål til Kaspar Colling Nielsen.
Hvis jeg mødte Kaspar Colling Nielsen, ville jeg spørge ham om…
Hvad er meningen med romanen?
Hvor fik han sin inspiration fra?
Overvejer forfatteren selv at blive et fuglemenneske?
Hvorfor slutter historierne/novellerne i romanen så brat
Hvad er pointen med havenissen?
Hvorfor foregår romanen i Danmark?
Er det en positiv eller negativ roman?
Hvor har Kaspar Colling Nielsen fået ideerne fra?
Hvis jeg mødte Kaspar Kolling Nielsen ville jeg spørge ham om vi skulle dele en fantasi sammen.
Kunne han tænke sig at drikke noget vand oven på at have skrevet romanen?
Kontrafaktisk’ er en undersøgelse af ’hvis så’-tilstande: Hvis nu Danmark engang tappert brød ud af sin pandekageflade middelmådighed, ved at vi lod bygge et kolossalt højt bjerg, hvad så? Det er denne lige så enkle som perspektivrige idé, Kaspar Colling Nielsen (f. 1974) – der er en blanding af filosof og marketingmand avlet ude på Copenhagen Business School – lader fungere som rampe for sine sytten debutfortællinger.
Derfor har vi også stillet os selv nogle kontrafaktiske udsagn og kontrafaktiske spørgsmål på Performance
Kontrafaktiske udsagn:
Hvis der var et bjerg i København ville jeg…
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg klatre på det.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg stå på ski på det.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg op på toppen!
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg nøgenløbe op af det.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg stå og kigge ud på verden i miniature.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg tage på skovture sammen med mine venner
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg Tracke og filosofere
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg bygge en hule på toppen.
Hvis der var et bjerg i København, ville jeg være rimeligglad for jeg kommer ikke særlig tit i København.
Kontrafaktiske spørgsmål til Kaspar Colling Nielsen.
Hvis jeg mødte Kaspar Colling Nielsen, ville jeg spørge ham om…
Hvad er meningen med romanen?
Hvor fik han sin inspiration fra?
Overvejer forfatteren selv at blive et fuglemenneske?
Hvorfor slutter historierne/novellerne i romanen så brat
Hvad er pointen med havenissen?
Hvorfor foregår romanen i Danmark?
Er det en positiv eller negativ roman?
Hvor har Kaspar Colling Nielsen fået ideerne fra?
Hvis jeg mødte Kaspar Kolling Nielsen ville jeg spørge ham om vi skulle dele en fantasi sammen.
Kunne han tænke sig at drikke noget vand oven på at have skrevet romanen?
FRA PROSA TIL DRAMA
På Performance arbejder vi nu og da med at skrive noveller og uddrag af romaner (Prosa) om til dramatiske tekster med dialog og regibemærkninger.
Da vi på linjen har fokus på drama og teater er det en meget relevant ting at gøre.
Det har vi også gjort med enkelte scener fra Mount København. Eleverne har haft mindre end en halv time til at producere teksterne og alligevel er der kommet nogle fine omskrivninger ud af det.
Morgenkomplet
Scene 1:
Jakob: (går op i baren for at bestille), ”Hej.. Jeg skal have 4 store fadøl og 4 fernaer.”
Ole: (nikker anerkendende og begynder at regne på et lille papir), ”240 kr.”
Jakob: ”Har i egentlig flere morgenkompleter tilbage?”
Ole: (ser lettere irriteret ud og går ud og spørger ude i køkkenet, kommer så tilbage) ”Ja, hvor mange skal du have?”
Jakob: ”4” (siger han lidt undskyldende)
Ole: ”4?? Det ved jeg sku ikke om vi har.” (smutter hurtig ud i køkkenet igen og kommer tilbage” ”4 morgenkompleter” (regner pris ud på papir) ”560 kr.”
Scene 2:
Alle skåler.
Tobias: ”Hvorfor scorede du ikke hende pigen med det mørke hår?” (til Jakob)
Jakob: ”Hvem?” (han er godt stiv, og stirrer ned i bordet)
Tobias: ”Hende den lille mørkhårede med hestehalen. Hende den lille, som havde gået på rødovre gymnasium.”
Jakob: ”Det ved jeg ikke.”
Tobias: ”Hun var helt vild med dig.”
Jakob: ”Var hun?”
Tobias: ”Ja, du fatter ikke en skid, mand” (griner)
Jakob: ”Hvorfor scorede du hende ikke selv?” (smiler, og kigger igen ned i bordet)
Tobias: (tager en tår af øllen), ”Nej, hun havde alt, alt for små bryster. Jeg kunne ikke drømme om at forsøge at score en pige med så små bryster. De var jo mindre end mine egne. En eller anden form for tævepatter. Hold nu op for fanden. Vi er jo ikke dyr…” (slår sin næve i bordet)
Alle griner
Mikkel: ”Jeg vidste sku ikke, at du havde så stærke og markante holdninger vedrørende patter. Du har ingen holdninger til politik, men når det kommer til patter, så er du mere stålsat en gandhi.”
Tobias: (begynder at grine med munden fuld af øl.)
Alle griner meget
De skåler igen.
Da vi på linjen har fokus på drama og teater er det en meget relevant ting at gøre.
Det har vi også gjort med enkelte scener fra Mount København. Eleverne har haft mindre end en halv time til at producere teksterne og alligevel er der kommet nogle fine omskrivninger ud af det.
Morgenkomplet
Scene 1:
Jakob: (går op i baren for at bestille), ”Hej.. Jeg skal have 4 store fadøl og 4 fernaer.”
Ole: (nikker anerkendende og begynder at regne på et lille papir), ”240 kr.”
Jakob: ”Har i egentlig flere morgenkompleter tilbage?”
Ole: (ser lettere irriteret ud og går ud og spørger ude i køkkenet, kommer så tilbage) ”Ja, hvor mange skal du have?”
Jakob: ”4” (siger han lidt undskyldende)
Ole: ”4?? Det ved jeg sku ikke om vi har.” (smutter hurtig ud i køkkenet igen og kommer tilbage” ”4 morgenkompleter” (regner pris ud på papir) ”560 kr.”
Scene 2:
Alle skåler.
Tobias: ”Hvorfor scorede du ikke hende pigen med det mørke hår?” (til Jakob)
Jakob: ”Hvem?” (han er godt stiv, og stirrer ned i bordet)
Tobias: ”Hende den lille mørkhårede med hestehalen. Hende den lille, som havde gået på rødovre gymnasium.”
Jakob: ”Det ved jeg ikke.”
Tobias: ”Hun var helt vild med dig.”
Jakob: ”Var hun?”
Tobias: ”Ja, du fatter ikke en skid, mand” (griner)
Jakob: ”Hvorfor scorede du hende ikke selv?” (smiler, og kigger igen ned i bordet)
Tobias: (tager en tår af øllen), ”Nej, hun havde alt, alt for små bryster. Jeg kunne ikke drømme om at forsøge at score en pige med så små bryster. De var jo mindre end mine egne. En eller anden form for tævepatter. Hold nu op for fanden. Vi er jo ikke dyr…” (slår sin næve i bordet)
Alle griner
Mikkel: ”Jeg vidste sku ikke, at du havde så stærke og markante holdninger vedrørende patter. Du har ingen holdninger til politik, men når det kommer til patter, så er du mere stålsat en gandhi.”
Tobias: (begynder at grine med munden fuld af øl.)
Alle griner meget
De skåler igen.
Mount København – Vampyren s. 113
Interview med Se & Hør
Telefonen ringer i deres lejlighed. Apu tager telefonen.
Apu: Hallo? Det er Apu Mikkelsen. Ja… pause… hun er lige her…
Ulla, søde? Der er telefon til dig! Det er selveste Se & Hør!
Ulla går hen til telefonen og tager røret
Ulla: Ja hallo, du snakker med Ulla Mikkelsen? (Pause)Ja, jo det kan vi da godt finde ud af. Jeg er booket i morgen, men jeg kan se om jeg kan klemme dig ind klokken 4 på torsdag. (Pause)Jamen det er godt. Så ses vi der.
Torsdag. Se & Hør-kontoret. Ulla og Henriette sidder og snakker.
Ulla: Min barndom? Jamen lige fra jeg blev født, har jeg altid været stor. Jeg var en stor baby. Jeg vejede 9,2 kg da jeg blev født. Siden da har jeg bare taget på og taget på og taget på. Det har ikke haft noget med mine spisevaner at gøre, det er bare medfødt svipser.
Henriette: Det lyder da meget mærkeligt. Hvad sagde dine venner?
Ulla: Ja, jeg havde jo ikke rigtig noget venner, men de andre i skolen mobbede mig på grund af min overvægt. Så allerede fra den tidlige barndom har jeg haft et enormt lavt selvværd.
Henriette: Men for nogle få år siden ændrede det sig drastisk, ikke sandt?
Ulla: Det har du ret i. Jeg mødte min mand, Apu, for tre år siden til en fest. Vi har haft vores op- og nedture, (kaster med håret) men nu har jeg det meget bedre med mig selv.
Henriette: Det var da strålende. Hvad siger din mand til det?
Ulla: Han er så glad på mine vegne. Men det er lidt pudsigt, det er ligesom om han er begyndt at tage på. Men heldigvis har jeg for nylig åbnet min egen stress- og vægttabsklinik, ”ulla’s vidundersalon”, hvor jeg tilbyder ham al den hjælp han har brug for.
Henriette: Det lyder da næsten for godt til at være sandt.
Ulla: Ja, det er næsten ikke til at tro.
Henriette: Jamen tak fordi du ville komme her i dag. Følg med denne vej, vi mangler lige at få nogle billeder af dig.
De forlader lokalet
