Relaterede opgivelser, som du skal perspektivere til mindst een eller to:
- Lille Lise, Benjamin Holmsteen, 2005
- Katrine af Steen Langstrup, 2014 (Hovedværk, roman).
- Gennem Parken, Poul-Henrik Trampe, 1970
Skriget. Maleri af Edvard Munch, malet i 1893.
EN INTRODUKTION TIL GYSERGENREN OG DENS STILISTISKE TRÆK
Hvad er gysergenren?
Gyserhistorier er en genre der er nem at afkode for børn. Det er en veldefineret genre i forhold til fortælleform, indhold og stil. Gyserhistorier skal skabe utryghed og angst, og handler altid om mødet med det ukendte, det unormale. Her kan hovedpersonen aldrig vide sig sikker, for tingene er sjældent som de umiddelbart ser ud. Samtidig er der nogle meget faste regler for genren, der giver mange muligheder for at arbejde med stilistiske og fortællemæssige iagttagelser.
Berettermodellen/Spændingskurven
Gyserhistorier er ofte opbygget efter berettermodellen hvor spændingen stiger historien igennem. Højdepunktet på spændingskurven kommer ofte ved historiens afslutning, når morderen og hovedpersonen mødes.
Kompositionen i gyserhistorierne er ofte en klassisk hjem-ude- hjem. Historien starter således i den trygge base, der afbrydes af hovedpersonens rejse ud i det ukendte og farefulde land. Som oftest ender fortællingen hjemme i den trygge base igen, når hovedpersonen har fordrevet det onde. Men ikke alle gysere ender trygt, nogle gange ender historierne med åbne slutninger, der lader læseren tilbage i den utrygge stemning.
Temaer
Temaerne i gyserhistorierne er ofte modsætningspar, som det gode og det onde, livet og døden, den uskyldige og den skyldige, det tæmmede og det vilde, det smukke og det grimme, kulturen og naturen, barnet og den voksne, osv.
Sanser
I gyseren bliver angsten og følelserne beskrevet på en meget konkret måde. ”En isnende kulde ramte ham, og hårene i nakken rejste sig”, ”en kold sved løb ned over hans pande”, ”Det eneste han kunne høre, var hans eget tunge åndedræt...”
Personer, skikkelser og væsener
Hovedpersonen i de fleste gyserhistorier er personer, man som læser kan identificere sig med.
Det kan være den unge elektriker lærling Martin, der på sin første arbejdsdag skal alene i Ejbybunkeren. Han bliver således et åbenlyst let offer, idet han befinder sig alene i den mørke bunker. Det onde kan have mange forskellige former, det kan optræde som rent overnaturligt væsen eller være en mere menneskelig person. Det afhænger af gyserhistoriens karakter som mere eller mindre fantastisk.
Suspense og surprice- spænding og overraskelse
Spænding og overraskelse er de to fortællemåder som bruges i gyseren. Overraskelsen er det man som læser oplever, når der pludselig sker noget uventet. Som når Martin pludselig møder en gennemsigtig skikkelse i bunkeren. Spænding er det modsatte, og når man bruger denne fortællemåde ved læseren, at der er fare på færde. Vi ved, at Martin vil møde noget meget uhyggeligt i bunkeren, og vi har lyst til at råbe, at han ikke skal gå der ind. I takt med at han bevæger sig længere og længere ind i bunkeren, får vi lyst til at råbe højere og højere.
Set up og pay of
Allerede i starten af en gyserhistorie, bliver uhyggen antydet. Han skulle alene ned i den mørke bunker, for at finde kontrolrummet hvor alt lyset i bunkeren blev styret fra. Som læser bliver man itvivl om hvorvidt, man skal begynde at blive urolig. I gyseren er der fuld af forhindringer, og det er de mange forhindringer, der skaber fremdriften i fortællingen.
Martin kan ikke finde den rigtige dør, hver gang han sætter nøglen i låsen, virker den ikke. Martin kan ikke genkende de mange gange fra hinanden og begynder at gå i ring, osv. Samtidig bliver der lagt en masse spor ud til læseren, og disse spor kalder man ”Set up”. Det kan være en mærkelig lyd i det fjerne, en nøgle der ikke virker. Når et af disse ”Set ups” senere får en betydning i historien, kalder man det et ”Pay of”. Døren som flugtvej, men nøglen passer ikke, flugten mod udgangen, men gangene fører Martin i ring.
Angst
Angst er et grundvilkår for os mennesker.
Den danske filosof Kierkegaard har skrevet en del om angs og frygt. Han siger, at når vi frygter, så ved vi, hvad vi er bange for, men når vi er angste, ved vi ikke, hvad det er, som vi er bange for.
Det vises godt i denne film:
Hvad er gysergenren?
Gyserhistorier er en genre der er nem at afkode for børn. Det er en veldefineret genre i forhold til fortælleform, indhold og stil. Gyserhistorier skal skabe utryghed og angst, og handler altid om mødet med det ukendte, det unormale. Her kan hovedpersonen aldrig vide sig sikker, for tingene er sjældent som de umiddelbart ser ud. Samtidig er der nogle meget faste regler for genren, der giver mange muligheder for at arbejde med stilistiske og fortællemæssige iagttagelser.
Berettermodellen/Spændingskurven
Gyserhistorier er ofte opbygget efter berettermodellen hvor spændingen stiger historien igennem. Højdepunktet på spændingskurven kommer ofte ved historiens afslutning, når morderen og hovedpersonen mødes.
Kompositionen i gyserhistorierne er ofte en klassisk hjem-ude- hjem. Historien starter således i den trygge base, der afbrydes af hovedpersonens rejse ud i det ukendte og farefulde land. Som oftest ender fortællingen hjemme i den trygge base igen, når hovedpersonen har fordrevet det onde. Men ikke alle gysere ender trygt, nogle gange ender historierne med åbne slutninger, der lader læseren tilbage i den utrygge stemning.
Temaer
Temaerne i gyserhistorierne er ofte modsætningspar, som det gode og det onde, livet og døden, den uskyldige og den skyldige, det tæmmede og det vilde, det smukke og det grimme, kulturen og naturen, barnet og den voksne, osv.
Sanser
I gyseren bliver angsten og følelserne beskrevet på en meget konkret måde. ”En isnende kulde ramte ham, og hårene i nakken rejste sig”, ”en kold sved løb ned over hans pande”, ”Det eneste han kunne høre, var hans eget tunge åndedræt...”
Personer, skikkelser og væsener
Hovedpersonen i de fleste gyserhistorier er personer, man som læser kan identificere sig med.
Det kan være den unge elektriker lærling Martin, der på sin første arbejdsdag skal alene i Ejbybunkeren. Han bliver således et åbenlyst let offer, idet han befinder sig alene i den mørke bunker. Det onde kan have mange forskellige former, det kan optræde som rent overnaturligt væsen eller være en mere menneskelig person. Det afhænger af gyserhistoriens karakter som mere eller mindre fantastisk.
Suspense og surprice- spænding og overraskelse
Spænding og overraskelse er de to fortællemåder som bruges i gyseren. Overraskelsen er det man som læser oplever, når der pludselig sker noget uventet. Som når Martin pludselig møder en gennemsigtig skikkelse i bunkeren. Spænding er det modsatte, og når man bruger denne fortællemåde ved læseren, at der er fare på færde. Vi ved, at Martin vil møde noget meget uhyggeligt i bunkeren, og vi har lyst til at råbe, at han ikke skal gå der ind. I takt med at han bevæger sig længere og længere ind i bunkeren, får vi lyst til at råbe højere og højere.
Set up og pay of
Allerede i starten af en gyserhistorie, bliver uhyggen antydet. Han skulle alene ned i den mørke bunker, for at finde kontrolrummet hvor alt lyset i bunkeren blev styret fra. Som læser bliver man itvivl om hvorvidt, man skal begynde at blive urolig. I gyseren er der fuld af forhindringer, og det er de mange forhindringer, der skaber fremdriften i fortællingen.
Martin kan ikke finde den rigtige dør, hver gang han sætter nøglen i låsen, virker den ikke. Martin kan ikke genkende de mange gange fra hinanden og begynder at gå i ring, osv. Samtidig bliver der lagt en masse spor ud til læseren, og disse spor kalder man ”Set up”. Det kan være en mærkelig lyd i det fjerne, en nøgle der ikke virker. Når et af disse ”Set ups” senere får en betydning i historien, kalder man det et ”Pay of”. Døren som flugtvej, men nøglen passer ikke, flugten mod udgangen, men gangene fører Martin i ring.
Angst
Angst er et grundvilkår for os mennesker.
Den danske filosof Kierkegaard har skrevet en del om angs og frygt. Han siger, at når vi frygter, så ved vi, hvad vi er bange for, men når vi er angste, ved vi ikke, hvad det er, som vi er bange for.
Det vises godt i denne film:
Freud
Psykologen Freud siger, at fordi vi undertrykker følelser og drifter, er der meget vi først opdager i drømme og i gyset. Vi undertrykker lysten til at slå ihjel og derfor kan mordet virke
Psykologen Freud siger, at fordi vi undertrykker følelser og drifter, er der meget vi først opdager i drømme og i gyset. Vi undertrykker lysten til at slå ihjel og derfor kan mordet virke
Lille Lise - kortfilm 2005, 19 minutter. Instruktør: Benjamin Holmsteen
LINK til filmstriben. Brug dit Uni-login:
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/lille-lise
Katrine, Steen Langstrup, 2014
1. del
2. del
3. del
Spørgsmål og noter til Katrine
Gennem Parken. Novelle. Poul-Henrik Trampe 1970.
Hvis du vil læse mere:
Forslag til mundtlig prøve
Afterparty - Kortfilm - brug Uni-login
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/afterparty
Kill. Kunstfilm. Brug Uni-login
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/kill
Aqualorious - brug uni-login
http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/aqualorius
Sprækker. Kortfilm. Brug Uni-login
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/spraekker
Den grønne have. Novelle.
| den_grønne_have_.pdf |
Tyrken. Novelle.
| tyrken_.pdf |