Relaterede opgivelser, som du skal perspektivere til mindst een eller to:
- Pin Up, Mats Olof Olsson, 1995
- Grisen, Dorte W. Høgh, 2008
- Gråvejr, Anne Heeno, 2000
Hvad er kortfilm?
Man kan i kortfilm angive nogle generelle træk, som altså ikke nødvendigvis alle er til stede i en specifik film. Den eneste obligatoriske er jo længden, som altså højest er af en times varighed.
- Filmene omhandler en enkelt hændelse, f.eks. en øjeblikssituation, stemninger i et landskab eller en eller anden form for dokumentarisk emne, f.eks. et håndværk.
- Der behandles ikke nødvendigvis i en kortfilm nogle konflikter.
- Ofte er der stærke og handlende personer i handlingen.
- Talesproget er komprimeret og kortfattet.
- Meget vægt på det illustrative i forbindelse med arbejdet med filmtekniske og filmsproglige virkemidler.
- Filmens budskab formidles ofte ved enkelhed i udtrykket.
- Der er ikke nødvendigvis plads/tid til, at personerne i handlingen når at udvikle sig.
- Personerne formidler ofte noget eksistentielt, der vedkommer os.
- Man kan ofte bruge berettemodellen, men dog ikke altid.
Historiens opbygning og fortælleform ligner ofte spillefilmens, men plottet er enklere og temaerne mere præcist afgrænsede. Det filmiske univers bygges op omkring ganske få personer og enkelte locations, og handlingen koncentreres om én hovedkonflikt uden mange omsvøb og delkonflikter. Novellefilmen handler som regel om en enkelt afgrænset begivenhed, et udsnit af et hverdagsliv, et enkelt kapitel og ikke et helt livsperspektiv som i spillefilmen.
Handlingen går i gang med det samme. Der er ingen tid at spilde, ikke så meget tid til fordybelse. Vi bruger ikke den første halve time til præsentation af personer, deres miljøer og indbyrdes relationer og intriger. I novellefilmen er det lige på og hårdt uden at fortabe sig i baggrundsstof.
Handlingen går i gang med det samme. Der er ingen tid at spilde, ikke så meget tid til fordybelse. Vi bruger ikke den første halve time til præsentation af personer, deres miljøer og indbyrdes relationer og intriger. I novellefilmen er det lige på og hårdt uden at fortabe sig i baggrundsstof.
Film. Historier fortalt i billeder og virkemidler.
Billedbeskæring
Filmiske virkemidler - generelt
Lidt om lyd
Filmklip
Klippetempoet i en film er afhængig af, hvor lange indstillingerne er. Hvis indstillingerne er korte, er klippetempoet højt – hvis indstillingerne er lange, er klippetempoet lavt.
Højt Klippetempo
Ved et højt klippetempo er der mange, korte indstillinger og mange klip. Når klippetempoet er højt, giver det en oplevelse af fx fart, uro, action eller drama. Det kan skabe en hektisk og stresset stemning. I en scene, hvor hovedpersonen har travlt, vil et højt klippetempo underbygge filmens handling. Tilskueren får en fornemmelse af den tilstand, hovedpersonen er i. Hvis der desuden er urolige kamerabevægelser, bliver den hektiske følelse forstærket. Højt klippetempo bliver fx brugt i actionscener for at forstærke dramatikken.
Eksepel på højt klippetempo:
Lavt klippetempo
Ved et lavt klippetempo er der lange indstillinger og få klip. Når klippetempo er lavt, kan det give en oplevelse af fx ro og eftertænksomhed. Vi får tid til at dvæle ved stemninger og detaljer. Når personernes psykologi er i fokus, giver et lavt klippetempo os tid til at indleve os og tænke over, vi ser. Det kan gøre scenerne mere følelsesmæssigt intense. I gyserfilm og spændingsfilm kan et lavt klippetempo trække spændingen ud. I stedet for at give en fornemmelse af ro kan de lange indstillinger skabe en ildevarslende stemning
Eksempel på lavt klippetempo:
http://www.tubechop.com/watch/4315237
Kontinuitetsklipning (usynlig klipning):
Når man sider og ser film er det normalt meningen at man ikke skal lægge mærke til "det tekninske"; man skal underholdes og ikke tænke på virkeligheden. Derfor ar det vigtigt at man i en film ikke skal blive forvirret over handlingen og derved miste "kontinuiteten" i filmen.
En meget almindelig form for kontinuitetsklipning er at klippe i "bevægelses- eller blikretningen". Hvis vi f.eks. har set et nærbillede af en persons øjne, vil vi pr. tradition acceptere at det næste billede viser hvad personen ser.
Eksempel:
Synlig klipning og jumpcut
Synlig klipning kan bryde vores indlevelse i filmen. Pludselig bliver vi opmærksomme på, at det er en film, vi ser, og ikke virkelighed. Hvis der er synlig klipning i en film, er det som regel kun i en meget lille del af filmen.
Ved synlig klipning bruges især jumpcut.
Noget af det mest distraherende man kan opleve som seer er et "jump cut".
Et jump cut er, når man klipper to billeder sammen der minder for meget om hinanden, hvor billederne indeholder næsten det samme. Det kan måske være at baggrunden i billedet vil stå stille, men personens hoved eller mundbevægelse vil give et lille hop.
Det kan, meget firkantet, sammenlignes med, at man klipper et enkelt ord ud af en sætning - dermed mister du mening. Man bruger det ofte for at springe synligt i tid og for at give filmen et meget virkeligt "look". Eksempel på jumpcut:
Ved krydsklipning og parallelklipning følger vi flere forskellige handlingsforløb, der foregår samtidig. Ved krydsklipning mødes handlingsforløbene til slut. Ved parallelklipning mødes de ikke.
Krydsklipning
Man overholder kontinuiteten i tid og sted, men klipper mellem to sideløbende handlinger. Det bruges typisk i actionscener, hvor helten måske er på vej et sted i byen, mens bussen uden chauffør drøner mod det ufærdige brobyggeri et andet sted. Når han det – klipningen skaber forbindelsen og lader os være med to steder på en gang.
- Krydsklipning – Der klippes imellem flere samtidige handlinger, der til sidst går sammen. Eksempel på krydsklipning:
Parallel-klipning
Overholder ikke kontinuiteten, men viser forskellige handlinger forskellige steder uden at de direkte har noget med hinanden at gøre. Det kan være en måde at beskrive et eller flere miljøer på.
- I parallelklipningen klippes der mellem to eller flere forløb, som foregår parallelt og typisk på forskellige locations. Men hvor handlingstrådene mødes i krydsklipningen, er dette ikke tilfældet i parallelklipningen.
- Parallelklipning – Der klippes mellem flere samtidige handlinger, der ikke går sammen. Eksempel på parallel-klipning:
Filmhåndbogen.
Filmiske virkemidler.
Berettermodellen
De Syv Parametre af Richard Raskin
De syv parametre
En klog mand ved navn Richard Raskins, professor ved Århus universitet, er kommet frem til "De syv parametre", altså syv gode måder at definere en kortfilm på. For hvad er en kortfilm, og hvilke krav skal en film indeholde for at kunne sættets under den kategori.
Her kommer i hvert fald en forklaring på hvad "De syv parametre" er:
1: Kun en hovedperson, og det er denne persons historie, der spiller den centrale rolle i filmen.
2: Hovedpersonen træffer meningsfulde valg, hvilket ofte er på de mest dramatiske tidspunkter.
3: En kortfilm varer mellem 3 til 15 min.
4: Lyden understøtter handlingen, så filmen gøres spændene og fangende.
5: Ofte spiller en ting en central rolle i historien og har en særlig betydning for hovedpersonen.
6: En kort film indeholder ikke nogle udnødvendige detaljer, da seeren selv skal kunne tænke sig til dem.
7: Der er ingen uvæsentlige scener i en kortfilm, alle scenerne er betydningsfulde og nøje udvalgt.
En klog mand ved navn Richard Raskins, professor ved Århus universitet, er kommet frem til "De syv parametre", altså syv gode måder at definere en kortfilm på. For hvad er en kortfilm, og hvilke krav skal en film indeholde for at kunne sættets under den kategori.
Her kommer i hvert fald en forklaring på hvad "De syv parametre" er:
1: Kun en hovedperson, og det er denne persons historie, der spiller den centrale rolle i filmen.
2: Hovedpersonen træffer meningsfulde valg, hvilket ofte er på de mest dramatiske tidspunkter.
3: En kortfilm varer mellem 3 til 15 min.
4: Lyden understøtter handlingen, så filmen gøres spændene og fangende.
5: Ofte spiller en ting en central rolle i historien og har en særlig betydning for hovedpersonen.
6: En kort film indeholder ikke nogle udnødvendige detaljer, da seeren selv skal kunne tænke sig til dem.
7: Der er ingen uvæsentlige scener i en kortfilm, alle scenerne er betydningsfulde og nøje udvalgt.
Analysemodel kortfilm
Pin Up af Mats Olof Olsson, 1995 - Brug unilogin.
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/pin
Jeres analyser af Pin Up
| cecilie_v_og_maria_n.docx |
| chris.docx |
| kb_og_maria_b.docx |
| mathias_.docx |
| rikke.docx |
| sarah.docx |
| simon_.docx |
Grisen af Dorte Warnøe Høgh - 2008.
Du kan finde den på filmstriben, og husk, at bruge uni-login:
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/grisen
